Blanes2003  Skyum-Blanes 2200 km



tiden

Lørdag 12/7

Turen startede klokken 10.33 fra Skyum, hvorefter det for alle 48 deltagere incl. buschaufførere, gik nedad mod Vejle. Her stødte vi på de første infrastrukturelle trafikale komplikationer.Men vi snød dem, ved at tage en lille tur gennem Vejle City. Det første stop blev i Padborg på Statoil, hvor bussen blev tanket ved pumpe 8 med 123,64 l miljø diesel. Omkostningerne herved blev 705,98 kr, og det var Karin der havde rengjort toiletterne. Kort tid efter stoppede vi ved den første tank i Tyskland, hvor forsyninger blev indkøbt. Der blev et stop mere da aftensmaden, lækkert rugbrød med pålæg, samt tilstødende Burger King, blev indtaget. Efter 4 timers "Jackass" og "Las Vegas", havde vi sidste stop inden natten.  Natten bød på mange krampereducerende stillinger, og ikke alle sov ligegodt.

Marian, Lone V., Patrick og Spanner.


Søndag 13/7

Efter en lang nat og ømme kroppe, fik vi morgenmad nær Lyon på en rasteplads. Herefter kørte vi gennem det smukke landskab ved foden af Pyrenæerne. Inden vi  nåede den spanske grænse, så vi et "strålende" eksempel på et atomkraftværk. Nu begyndte vi virkelig at sætte pris på bussens aircondition, da temperaturen nu
allerede havde passeret de 30 gr. Ved den spanske grænse så vi et stort monument over de faldne fra borgerkrigen. Stemningen var høj, da vi vidste at nu ville vi snart være der. Vi ankom til Blanes 14.34, 10 minutter forsinket, men vi kom jo også 9 minutter for sent afsted. Vi  blev hurtigt indlogeret på vores hotel, " Montserrat ", og fandt sammen vejen til stranden, hvor vi tog en dukkert og bagte i den varme sol. Klokken 18.00 mødtes vi for at træne, vi kunne ikke være i hallen, men en busholdeplads blev alternativt træningsareal. Sten og grus blev hurtigt fejet tilside, og redskaberne blev hurtigt samlet.
workshop
Efter kort tids træning fik vi besøg af 5-6 små drenge, som syntes at springene så meget spændende ud, og ville derfor gerne selv forsøge sig med de svære danske kolbøtter. dette var både underholdende og halsbrækkende. Efter end træning kunne det kun gå for langsomt med at finde stranden, og klokken 21.19 sprang vi rundt i Middelhavets bølger, til stor fornøjelse. Herefter var det tid for et bad, og ud for at spise i små grupper. Alle var trætte efter busturen, så der faldt hurtigt ro over lejren og folk gik i seng.

Jesper, Anja, Iben og Rikke.


Mandag  14/7.

Kære dagbog.
Dagen startede med morgenmad klokken 8.30. Vi blev positivt overraskede over det store udvalg af brød, kager og cocopops. Tiden indtil vi skulle mødes kl. 16.00 fordrev vi på et lokalt marked og afslapning på stranden.
De mange sælgere stod på den plads der senere skulle være vores opvisningsplads. En smule forbrændte og en del euro fattigere, mødte vi op til træning kl. 16. Der gik dog lige en times tid inden vi kom i gang med de gymnastiske udfoldelser, fordi de spanske arrangører først skulle have området klar. Der blev derfor tid til at lede efter Jespers pung, som han havde formået at smide væk. Flot Jesper! Godt din bror ikke er lige så glemsom (hilsen Peter). Vi fandt aldrig pungen. I mellemtiden blev underlaget lagt på plads, og træningen forløb fint. Bagefter blev der tid til en tur i pølen på hotellet, inden vi skulle deltage i åbningen. En tur med faner gennem byen og herefter en 10 minutters forevisning af alle hold.
pokal
Det var ikke alle hold der havde forstået at de kun skulle fremvise en del af deres program, så seancen trak kraftigt ud. Da vi langt om længe var færdige, tog vi alle ud for at spise. En lille samling på " KD " , hyggelig pub overfor hotellet, og så gik vi til ro.

Peter, David, Mie og Lise.


Tirsdag  15/7

Morgenmad kl. alt for tidligt.(8.00). Derefter trænede vi en times tid i brændende sol. Mikael så ikke så frisk ud, men overlevede. Efter træning og lyn bad kørte vi til Montserrat for at se disse specielle bjerge, klosteret og den " Sorte Madonna". Jannie og Lene A. måtte dog gå forbi den et par gange før de fandt ud af hvilken statue der
var Madonnaen.
montserratklosteret
En del besteg de fantastiske bjerge, andre udforskede klosteret, og kl. 16.00 kørte vi hjemad. En lille smuttur langs den smukke kystvej i dræbende langsom trafik. Hvem sagde nudiststrand??? Mums!!!
Da vi derfor blev lidt sen på den, havde vi meget travlt da vi kom til Hotellet.  I al hast fik nogle sendt postkort, man skal bare huske adresse på kortet hvis enkelte kom til at glemme dette, hæhæ. Efter en god opvisning, kigge på de andre hold fandt vi badet, lidt at spise og hyggelig afslutning på KD. Til information blev der tanket 642 l diesel lidt vest for Barcelona.

Mads, Nicolai, Mette D. og Tina


Opvisninger mandag og tirsdag.

Mandag : Efter en dejlig tur til stranden, skulle vi alle mødes ved hallen for at deltage i optoget gennem byen. Optoget mundede ud i åbningsceromonien og en opvisning. Åbningen foregik ikke som vi kender det i Danmark. Vi oplevede det som meget ustruktureret, men det var på den anden side også meget afslappende, det var ikke så selvhøjtidelig.  Vi var det første hold på gulvet ud af alle deltagende hold, som hver især skulle give
10 minutters opvisning. Vi var dog de eneste der overholdt tidsgrænsen. Det var meget forskelligt fra hold til hold, hvad man havde at byde på. Lige fra modne damer til sportsakrobatik på meget højt niveau og selvfølgelig vores opvisning som gik udemærket godt. Tirsdag : Tirsdag aften skulle lave opvisning 2. Her havde vi tid til at fyre hele programmet af. Masser af opbakning fra Vejle Springteam, så man ikke kunne undgå at smile. dette gjorde selvsagt opvisningen bedre end mandag.

Lisbeth, Lotte, Dorthe og Lene A.


Onsdag 16/7

Barcelona stod på dagens program. Vi kørte fra hotellet til Gaudi-kirken, La Familia Segrada. En meget speciel kirke, af udseende ikke mindst. byggeriet startede i 1889 og foregår stadig, spaniere arbejder ikke så hurtigt. Vi forlod kirken, men tog et par ekstra ture for at samle et par gutter op. Parkeringstakstopkrævningspersonale er emsige folk, derfor.
Familia Segrada   Billetcampnew
Herefter gik turen til Camp New, og man må sige " Kom igen Danmark, Parken " . Mega stadion med plads til 120000 tilskuere. Kæmpe, men ikke alle viste lige så stor begejstring som David og de andre drenge + enkelte piger. Herefter gik turen til Ramblaen, som resten af dagen blev brugt på. Ramblaen som er en kæmpe " gågade ", et mekka for de fleste af os piger... Desværre blev Anja's taske stjålet på Burger King, nedtur, men med godt humør går alt nok. Om aftenen var vi opbakning til Vejle's opvisning, og specielt Spanner ville vise sin entusiasme ( pas på stemmen Søren ). Endnu en hyggelig og varm dag blev afsluttet på KD.

Peter K., Lone D., Josefine og Lene


Torsdag 17/7

Vandland
Torsdagens program tog udgangspunkt i en spontan opvisning et sted i nærheden. Men lige præcis hvor var endnu ikke afgjort. Efter morgenmaden slappede vi af, medens vi spændt ventede på et telefonopkald fra 2 vandlande. Klokken 11 faldt afgørelsen, på et badeland " Fantasy ", ved Villasar de Dalt, 40 km syd for Blanes, og vi skyndte os at få pakket redskaberne. Da vi ankom skulle redskaberne atter pakkes ud og samles, men før vores opvisning løb af stablen kl.17.00, stod den på 3 timers rutsjebane kørsel og solbadning i Spaniens allerførste badeland. det gik vildt for sig, og et par af pigerne mistede da dele af bikinien, til stor morskab. Da opvisningen var vel overstået pakkede vi redskaber, og vi kørte til Blanes og pakkede det hele ud igen. Herefter lynafslapning på hotellet ( lynafslapning : et meget brugt begreb på denne tur ). Dernæst skulle vores sidste opvisning fyres af til festivalens afslutning. Opvisningen gik " KANON ", og efter et hurtigt bad så vi springerne fra de danske " Jumping Jacks ", der på deres tur havde slået et smut forbi Blanes. De skulle til Gymnastraeda i Lissabon. da klokken nåede de 23.30, var det tid for det proklamerede festmåltid på stranden. Men ak, hvad vi udleveret var vist det man kan kalde en tør madpakke, der blev serveret i sandet ( højdepunktet var helt klart æblet ). Det tørre brød fik hjælp til turen gennem svælget, og humøret steg så alt om "festmåltidet" hurtigt blev glemt. En lang hyggestund på KD med enkeltes afstikkere til Blanes natteliv, var det efter en oplevelsesrig dag blevet tid til at se dyner.

Mikael, Rikke L., Tina Mi og Gitte

Opvisninger torsdag

Med rammerne af vandlandet Fantasy, var der lagt op til en anderledes opvisning. Pladsen var egentlig forbeholdt solbadere, men hurtigt blev den omdannet til et frit gulv.
Fanen ved vandet
Fronten var mod vand rutsjebanerne og et stort vandbassin. Efter at musikken blev sat på og opvisningen gik i gang, samledes folk for at kigge, så masser af mennesker, alle gav den gas, og det gav et meget smilende publikum. Selve opvisningen gik rigtig godt, dog gjorde solen redskaberne varme, så en efterfølgende dukkert i bassinet både frivilligt eller ufrivilligt var et must. Hjem igen og efter 5 minutters lynafslapning, var vi igen klar. Afslutningsopvisningen var på "banen" i Blanes. Vi var første hold med en 10 minutters opvisning, godt og vel, hvilket passede os fint, for vi var stadig mærkede af den foregående opvisning. Opvisningen gik rigtig fint, og med Grethe som faneholder og en ½ million "smadrede" børn under den tykke måtte, blev dette det bedste vi fik ydet på turen. Derefter et hurtigt bad, så vi kunne se de " søde " drenge fra Sjælland springe.

Trine, Jannie, Maria og Pia


Fredag 18/7

I dag var vores sidste dag i Blanes, hvor vi havde mulighed for at nå hvad vi ikke havde nået i ugens løb. Der var den traditionelle morgenmad kl. 8.30 hvorefter vi skulle have været på bådtur langs kysten, hvilket pga. problemer i Townhall og bådejeren, blev ændret til en togtur som var frivillig. Dagen gik med solbadning, shopping, svømmepøl, vandcykel, hennamaling og meget andet. Så skulle vi pakke al vores habengut og mødes på KD kl. 19.30 til fællesspisning og almen hygge. Folk fandt det rigtig gode humør frem, og der blev danset og sunget til livemusik. Senere var der afslutningsfest for festivaldeltagere på et diskotek, og nogle var henne for at kigge, andre var lige et smut omkring et tivoli med vandvittige rutsjebaner og gynger.  På vej til diskoteket måtte Tina Mi undersøge de kloakaleforhold i byen, og Lisbeth gik i gang med et journalistisk projekt om australiere i Spanien, godt hjulpet af den australske bartender Mark. En del blev hængende på KD til det lukkede, og nogle håbede på solopgang ved 5 tiden og badning, men det blev ved intentionerne, vi var for trætte.
En rigtig hyggelig afslutning på turen til Blanes.
KD spisning   Vores tjenere

Casper, Mette L., Helene og Tine


Lørdag 19/7 - søndag 20/7

Hjemtur : Da vi havde spist morgenmad kl. 8.30, pakkede vi bussen og ca. 9.30 kørte vi fra Blanes. inden vi nåede byskiltet var der total stilhed i bussen. Folk vågnede først et godt stykke inde i Frankrig, da Leo sagde at der var frokostpause. En lille video, og derefter blev den hjemmevideo Spanner havde optaget vist. Den var
uredigeret og derved rigtig meget morsom. Mere video, lige til at holde til. Kl. 24 holdt vi det sidste stop for natten, ved Karlsruhe, hvor Inger blev sat af, da hun skulle videre til Kroatien. Der blev atter afprøvet alle mulige og umulige sovestillinger, men til sidst faldt folk til ro. Efter at havde prøvet at få et par timers søvn, blev vi vækket ved 8 tiden, til morgenmad. Kort efter kørte vi over grænsen til Danmark og her blev Kim sat af. Hurtigt op gennem Jylland hvor folk blev sat af i Vejle, Skive og Nykøbing, til ankomst på Skyum 13.18, lidt tidligere end beregnet ( 16 min ), men det gav ro til at få tømt bussen og ordnet redskaberne på god facon.
Knud med Bus  Snedsted Turist
Derefter, farvel og tak for en total iorden tur.

Rune, Anita, Ditte og Anne


Holdet

Flerebilleder fra turen klik
Såfremt du måtte ønske en cd-rom med de mere end 400 billeder + dagbogen fra turen,
sender du en brændbar cd-rom med en frankeret svarkuvert( husk din adresse på ) til :
Leo Jensen  Vestervigvej 194  7752  Snedsted.



Skyum-Blanes-2003
Leo DK 2003
lj@leodk.dk